Ungdommens råskap

Filmen følger elever ved 10. trinnet på Hauketo Ungdomsskole utenfor Oslo, de siste månedene før eksamen. Det er et nytt Norge. Et nytt Europa.

Klasserommet er det egentlige FN. Alle verdensreligionene er representert. Ulike kulturer, språkdrakter, karakterer, ulike sympatier møtes hver dag og bygger seg hver sin fremtid. Det er den siste våren de har sammen. Snart er det eksamen og verden er åpen, men ulik.

Det er en mulighetens tid, når barn fra hele verden kommer sammen og er hverandres bestevenner og kjærester fra de er små. Er dette muligheter samfunnet ser og ivaretar? Hvilke visjoner har vi for fremtidens skole - og for det enkelte barnet?

En observerende dogumentar. Et nakent og usminket møte med norske skoleelevers hverdag. Lars von Triers regler forsterker effekten. Filmen er et 80-minutters utvalg fra 120 timer råmateriale.

Regissøren om filmen
På vårt første fellesmøte snakket von Trier om fraværet av regissøren, om at verden ikke kan fastholdes eller stenges inne i en "historie", om å gjennomlyse det som også er i defokus. Regelverket påkaller en redelighet overfor de som er med i filmen og de som ser den. Det siste, tenker jeg, er ikke noe nytt.

En dokumentarfilm blir aldri bedre enn den relasjon den hviler på, forholdet mellom de foran og bak kamera, En dokumentarfilm er en reise i kjente og ukjente landskap. Har du lykkes ble du overrasket underveis og filmen ble til mens du gikk og ikke på skrivebordet før opptakene startet.

For hva jeg finner i bunn av regleverket er dette: Livet i seg selv er nok. I all sin skjønnhet, komikk og grusomhet. Livet er dramatisk nok, forførende nok. Tiden. Og evnen til å se mennesket i et rom. Øyeblikket fremfor helheten. Regelverket som et finmasket nett - en annen måte å komme til virkligheten på. For hva er dokumentaristens bestrebelse om det ikke er det, å finne frem til noe som er virkelig, noe som er sant i hver enkelt.

For min sannhet er ikke din sannhet. Verden er mer fantastisk en det. Det er alltid noen som ser, noen som velger og velger bort. Montasjen er dokumentarsistens fremste verktøy. Jeg har laget en annen film. En annen film enn de jeg har gjort før. Jeg har alltid følt for å være brutalt ærlig. Dette er en annen nakenhet. Det er ikke noe i mellom, deg som ser og det du ser på. Tilsynelatende. Fordi filmskaperens fortellergrep ikke er synlige. Og derfor kommer virkligheten gjennom hardere, mer liketil, uten noen som peker og viser vei.

Denne filmen blir til i møtet med dine fordommer og din evne til innlevelse. Men en ting må du vite. Filmen er 80 minutter av 120 timer råmateriale. Likevel, løgn er det ikke.
Margreth Olin. September 2004

Programerklæring
"Vi søger efter noget der ikke er fiktion og ikke fakta. Fiktionen er begrænset af vores fantasi og fakta'en af vores indsigt, og den del af verden vi søger kan ikke indeholdes i en "historie" eller overskues fra en "vinkel". Stoffet vi søger findes i virkeligheden; den skaberne af fiktion henter deres inspiration fra; den virkelighed som journalisterne mener at beskrive. Men de kan ikke finde dette særlige stof, fordi deres teknikker blender dem. Og de vil ikke, fordi teknikkerne er blevet målet i sig selv."
- Fra Lars von Trier's dokumentarmanifest, marts 2000

Det dokumentariske regelsæt for Dogumentar
1. Location for ALLE filmens optagelser skal fremgå. (Dette gøres med en tekst indsat i billedet og udgør en undtagelse til regel nummer 5. Teksten skal være lesbar.)

2. Filmens start udgøres af instruktørens forklaring af mål og idé med filmen. (Denne vises osse til samtlige af filmens medvirkende før optagelser med disse.)

3. Filmens slut udgøres af minimum to minutters fri taletid til filmens "offer". "Offeret" ræder alene over indholdet og skal godkende denne del af den færdige film. Menes filmen ikke at stille sig i opposition til nogen medvirkende og således ikke har "offer" eller "ofre", indklippes til slut et skilt, der forklarer dette i stedet.

4. Alle klip markeres med 6-12 frames sort. (medmindre de ikke er klip i tid. D.v.s. direkte klip i en flerkameraoptagelse.)

5. Manipulationer med lyd og billede må ikke forekomme. Filtreringer, lyssætninger, optiske effekter og lignende er forbudt.

6. Lyden må aldrig produceres adskilt fra billedet eller omvendt. Det vil sige at ekstra lydspor som f. eks. musik eller speak ikke må mixes ind senere.

7. Rekonstruktion af handling og instruktion af medvirkende må ikke forekomme, såvel som scenografi (tilførte elementer) er forbudt.

8. Al brug af skjult kamera er forbudt.

9. Der må ikke benyttes arkivbilleder eller optagelser, der er lavet til andre programmer.

Lars von Trier, Zentropa, Real oktober 2001

Margreth Olin
Født på Stranda, Sunnmøre 16. april 1970 Utdannet på Høgskulen i Volda og Universitetene i Bergen og Oslo. Debuterte som dokumentarfilmskaper med eksamensfilmen "I kjærleikens hus" i 1995. I 1998 hadde hennes første helaftens dokumentar "Dei mjuke hendene" kinopremiere og mottok en lang rekke priser. Olin's første fiksjonfilm var "Fråtseri", som var en flere kortfilmer i serien De 7 dødssyndene (2000). I 2002 skapte hun enorm debatt og mottok fantastiske kritikker for novellefilmen "Kroppen min".